fbpx

FALL IN LOVE WITH TAKING CARE OF YOURSELF

FALL IN LOVE WITH TAKING CARE OF YOURSELF

Den ultimative yoga workshop - for krop, ansigt og sind

Giv dig selv nogle timer, hvor det kun handler dig – hele dig fra top til tå, indre som ydre velvære.

I forskellige skønne lokaler afholder jeg løbende Yoga and You- workshops, hvor vi både laver yoga, ansigtsyoga og øvelser der træner sindet til nærvær, ro og selvkærlige tanker.

KOMMENDE WORKSHOPS

Der er desværre ingen planlagte i øjeblikket

Tryk på dato for billetter

Forkæl dig selv

3 ½ time bestående af:

Meditation

Vejrtrækningsøvelser(pranayama) og viden om vejrtrækningen

Yogaundervisning

Praksis af selvkærlighed og et stærkt sind

Ansigtsyogaundervisning

650,- pr. deltager

(+gebyr 54,74 kr.)

I løbet af dagen skal du opleve:

Meditation, som giver dig indre stilhed og ro i sindet. Du ser og mærker dig selv, og det er en fantastisk måde at starte resten af dagen på.

Pranayama, som kan oversættes til udvidelse af åndedrættet, eller forlængelse af livskraften. Når du kan kontrollere din vejrtrækning, kan du kontrollere dit sind og ved at fokusere på og arbejde med vejrtrækningen, kan du stimulere krop og sind til at blive langt sundere, mindre stresset, få mere overskud og energi samt øge koncentrationen.

Yoga, som på én gang virker vitaliserende og afstressende. Den mentale træning bringes med ind i den fysiske træning, og ”det eneste” du skal gøre, er, at være til stede og møde dig selv på din yogamåtte. Yogaens fysiske øvelser går dybt, de stimulerer og afgifter de indre organer og celler, forbedrer kredsløbet og masserer kroppens kirtelsystemer, de strækker bindevæv og muskler. Og balancen trænes.

Under øvelserne arbejder vi med at udnytte vejrtrækningen optimalt.

Undervisningen vil bestå af Hatha- og vinyasayoga, altså både flow og det mere rolige, hvor vi holder stillingerne i længere tid. Efter dette en tiltrængt afspænding.

Ansigtsyoga styrker musklerne under huden og giver dit ansigt et løft. Blodcirkulationen øges, og det er fremmende for cellegenvæksten, som er afgørende for at producere kollagen og fremme en sund og smuk hud. Desuden transporteres affaldsstoffer væk og vores hud renses indefra. Du lærer at løsne og udglatte de furer og spændinger, der kan få dig til at se sur, vred eller bekymret ud. Ud over de fysiske gener kan spændinger også give hovedpine, smerter og stivhed i nakke og skuldre samt asymmetrier.

Ansigtsyoga virker stressreducerende og prioriteringen af dig og den nye kontakt med dit ansigt er den selvomsorg, som du fortjener.

Undervejs får du brugbare redskaber til, hvordan du får mere ro, nærvær og selvforkælelse ind i dagligdagen. Jeg er desuden uddannet narrativ samtalepraktiker (en retning indenfor terapien) og positiv tænkning, det at se på de rigere sider af os selv, at arbejde med mål og visualiseringer er en naturlig del af min undervisning- og min egen hverdag. Vi lever det meste af tiden inde i vores hoved, og da vores tanker afgør vores følelser som igen afgør vores handlinger, er det vigtigt at arbejde med tankerne også. Vi kan lige så godt gøre os selv den tjeneste at fokusere på de tanker som løfter os og bringer os derhen, hvor vi gerne vil hen. Dem som sætter de rigere følelser fri.

OBS! Tilmelding til workshops og kurser er bindende og betalingen kan ikke refunderes.
Skulle du blive forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din plads til en anden. Er dette tilfældet skal du kontakte mig.

KOMMENDE WORKSHOPS

Der er desværre ingen planlagte i øjeblikket

Tryk på dato for billetter

Lotte Voetmann

CERTIFICERET YOGA- OG ANSIGTSYOGALÆRER

Jeg har undervist i yoga siden 2006, men begyndte at dyrke yoga mange år før det.

Jeg startede med at dyrke yoga fordi jeg oplevede, at når jeg også var bevidst om min vejrtrækning og min krop, var jeg mindre stresset og mere nærværende.

Jeg tager afsæt i grundlæggende hatha yoga, med inspiration fra anusara, vinyasa og Iyengar yoga – og kombinerer derved det bedste og det sjoveste fra forskellige yoga-stilarter.

Min undervisning er dermed i det hele taget meget afvekslende. Yogaen kan både styrke og forløse, og vi skal have begge dele med.