Jeg er certificeret yoga- og ansigtsyogalærer.
Jeg har undervist i yoga siden 2006, men begyndte at dyrke yoga mange år før det. Det var i halvfemserne, da jeg arbejdede i reklamebranchen og efter arbejde cyklede til mine højt elskede yogatimer. Her mærkede jeg den krop, der havde været så langt fra min bevidsthed hele dagen, fordi alt foregik i hovedet. Men yogaen lærte mig, at det hele hang sammen, at nøglen til nærvær lå i kroppen.
Jeg begyndte at ”tage kroppen med” på arbejde. Den blev andet end en praktisk brugsgenstand, der kunne sidde og gå (ned i kantinen, i pendulfart efter kaffe, eller ind i mødelokalet). Jeg oplevede, at når jeg også var bevidst om min vejrtrækning og min krop, var jeg mindre stresset og mere nærværende. Og jeg var ikke så udkørt efter arbejde.
Min ryg og skuldre var fulde af spændinger, men ved hjælp af større kropsbevidsthed, såsom at rette ryggen og sænke skuldrene, og de forløsende yogaøvelser forsvandt ubehaget. Min krop blev mere fri. Krop og sind hænger sammen og den nu ranke ryg og tydeligt mere afspændte skuldre fortalte min hjerne, at jeg havde det godt. Det gode flow var begyndt.
Yogaen fyldte mere og mere i mit liv. Jeg begyndte at interessere mig for filosofien bag det, jeg foretog mig på måtten, og efter flere år som afhængig elev besluttede jeg, at jeg ville være yogalærer.
Jeg uddannede mig i Hathayoga, og har sidenhen suppleret med adskillige certificerede uddannelser og kurser. Blandt andet: Ansigtsyoga, yoga mod stress, yin- og anusara yoga samt børneyoga. Derudover er jeg uddannet narrativ samtalepraktiker hos Dispuk.
Jeg ser det hele som en sammenhængende cirkel, og inde i midten står der: Fall in love with taking care of yourself!
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.