fbpx

Yoga er at stilne sindets bevægelser, så vi kan hvile i vores egen sande natur

Yoga og meditation er traditionelt udviklet, som en vej til personlig udvikling og transformation; Hvis du er villig til at kigge lidt dybere i dig selv, kan du med yogaens teknikker lære dit sind og dine reaktioner bedre at kende.

Gennem refleksion og meditative teknikker bliver du bedre til at rumme dine tanker og følelser, og derved vil du opnå en større følelse af frihed.

Yoga er en krop-sind balance, der forener fysiske og mentale discipliner

Krop og sind er uadskillelige, og den mentale træning bringes med ind i den fysiske træning, der er et fint udviklet system af øvelser, der styrker, strækker, træner din balance og holder din krop fleksibel.
Yogaens fysiske øvelser går dybt, de stimulerer de indre organer, strækker bindevæv og muskler og masserer kroppens kirtelsystemer.

Desuden lærer du at udnytte vejrtrækningen optimalt, og du får brugbare redskaber til, hvordan du får mere ro og nærvær ind i dagligdagen.

Der er efterhånden mange former for udøvelse af fysisk yoga, der kan hver deres. Alligevel har de alle et overordnede formål; Nemlig at stilne sindets bevægelser, så vi kan hvile i vores egen sande natur. Så vi kan leve i balance, både fysisk, mentalt og spirituelt.

For mig er det er grundlæggende princip i yoga at være i fred med mig selv, samt nærme mig det, at være et ordentligt menneske.

Du kan her læse mere om min undervisningsmetode og hatha yoga, som er den form for yoga jeg oprindeligt er uddannet i.

Læs mere om yoga