fbpx

Om hatha yoga

Hatha yoga er den klassiske form for yoga, hvor stillingerne holdes i længere tid med fokus på at finde ind til kroppens mest hensigtsmæssige stillinger og bevægelsesmønstre. Der lægges vægt på styrke, fleksibilitet, balance, koncentration og vejrtrækning.
Der fokuseres på en dybere og langsommere vejrtrækning, som blandt andet giver ro i sindet og virker stabiliserende på følelserne, idet åndedrættets rytme indvirker positivt på nervesystemet.

Øvelserne instrueres grundigt og roligt, og der anvendes hjælpemidler, hvis det er nødvendigt.

Hatha yoga er en af de blidere former for yoga, og er velegnet for såvel begyndere som øvede, da stillingerne kan bygges op til sværere variationer.