Du har et positivt sind og smitter med dit gode humør og energi. Selv den mest dovne kan du få i gang. Din yoga er afvekslende og inspirerer til at gå hjem og øve sig. Du er god til at tilpasse øvelserne til den enkeltes skavanker og kunnen. Du fokuserer ikke kun på stillingerne, men også på tanker og væremåde og kommer med nyttige input som hjemmesider med bækkenbundsøvelser, workshops og blogs.
Hatha yoga – har givet mig en forbedret smidighed, styrke, balance og kropsbevisthed.
Jeg er meget glad for at gå til Hatha yoga hos Lotte. Jeg kan varmt anbefale Lotte som yoga lærer. Desuden har Lotte et meget sødt og smilende væsen, så man vær gang går hjem fra en undervisnings time i godt humør, og med masser af velvære i sin krop
Balsam for krop og sind
En online yogatime med Lotte er balsam for krop og sind. Tid og sted bliver glemt og Lotte fører én igennem timen med varierende øvelser, der er styrkende og som øger ens smidighed. En online yogatime med Lotte er stærkt vanedannende gør underværker for ens fysiske og psykiske velvære. Jeg glæder mig til hver en time vi har. Takket være Lotte er yoga blevet en fast og elsket del af mit liv.
Jeg har gennem adskillige år gået til ugentlig privatundervisning hos Lotte. Lotte er en meget dygtig, alsidig, vidende og inspirerende yogalærer. Der er ikke to timer der er ens, og som privatelev kan undervisningen tilpasses ens dagsform og personlige behov – det være sig indenfor traditionel yoga, stressafhjælpning, afspænding eller meditation – Lotte kan det hele. Man bliver altid mødt af en smilende og glad Lotte og man kan virkelig mærke at hun elsker sit arbejde og går op i det med liv og sjæl. Jeg kan varmt anbefale at blive privatelev hos Lotte.
Jeg har haft lotte som yogalærer i 8 år, og jeg kan kun sige, at det har været en sand fornøjelse at have hende som lærer. Hun tilpasser sin undervisning, så den passer til det trin, eleverne er på. Og hun underviser på en så positiv og opmuntrende måde, at man får lyst til at anstrenge sig ekstra meget. Man går altid glad og oplivet hjem bagefter.
Jeg har haft fornøjelsen af at være yogaelev hos Lotte i ca. 10 år, og i løbet af de år har jeg lært en masse om sammenhængen mellem krop og sind. Lotte er nærværende i sin undervisning, har fokus på den enkelte elev og den enkeltes evt. særlige behov – og så formår hun på sin helt egen måde at inddrage humor og et godt grin i sin undervisning.
Lotte er den helt rigtige yogalærer for mig
Lottes undervisning er altid meget spændende og givende, samtidig er Lotte også en inspirerende lærer.
Jeg synes det er super sjovt og spændene at gå til yoga, fordi jeg lære rigtig meget om hvad min krop kan og hvordan jeg slapper bedst af i min krop! Vi laver også en masse sjove øvelser, hvor vi bruger vores balance og vores muskler! Jeg er virkelig glad for at gå til yoga og så har jeg også en rigtig god yoga lærer!
Annettes udtalelse skrevet tre uger efter hun var på ansigtsyogakursus. Annette laver øvelserne hver dag:
Hej Lotte. Her nogle kommentarer jeg har fået: “Har du fået en klemme i nakken”.
“Har du fået BOTOX”. “Du ser friskere ud” “ Er du blevet forelsket”. Så mit udbytte af ansigtsyoga kan da ses, af andre end mig selv.
Jeg har kendt Lotte siden hun startede med at undervise i yoga. Hun er vokset med opgaven, og er i dag en fantastisk yoga lærer. Hun kommer hele kroppen rundt i undervisnings forløbet, nogle gange med meget dynamiske øvelser, og andre gange mere roligt. Under visningstimerne er en fornøjelse, selv om det gør lidt ondt en gang i mellem! Masser af energi og overskud har jeg opnået når jeg går fra undervisning, det er guld hver!
Alle burde gå til yoga!
Jeg har været på Lottes ansigts-yoga kursus. Det var super godt at få fokus på rynker og furer. Lotte var god til at forklare, hvordan vi skulle lave øvelserne, og hun kom rundt og kontrollerede, at vi gjorde det rigtigt. Jeg synes, det var svært ikke at rynke panden hele tiden, så det var godt, at vi havde hver et spejl at kigge i.
Jeg synes, det var et godt kursus, som gav resultater. Jeg kan se både på mine øjenlåg og mine hængekinder, at de ser bedre ud nu.
Jeg har lavet øvelserne (de fleste) hver dag siden. Og det har jeg tænkt mig at fortsætte med.
For at træne min bevidsthed i forhold til ikke at rynke panden prøvede jeg at sætte nogle silkeplastre (de kan genbruges, hvis man lige vil have dem af, hvis det ringer på døren) over hvert øjenbryn. Så lægger man mærke til, når man rynker panden. Jeg fandt nemlig ud af, at jeg rynker panden i tide og utide (mest i utide). Og jeg kan jo ikke rende rundt med at spejl foran hovedet hele tiden.
Jeg har gået til yoga hos Lotte i 7 år nu.
Før jeg begyndte, havde jeg dyrket motion, men aldrig yoga.
Jeg begyndte i en periode i mit liv, hvor jeg var stresset og havde i mange år ikke mærket mig selv og min krop.
Efter ganske kort tid kunne jeg mærke, at øvelserne med fokus på åndedrættet gjorde mig afslappet- jeg kunne nu styre det – og selv hos lægen kunne jeg hurtigt få mit blodtryk ned ved hjælp af koncentration om vejrtrækningen, hvis det var for højt.
Ud over det er min balance blevet meget bedre.
Lotte forklarer stille og roligt, hvad og hvordan man skal gøre- og det har på intet tidspunkt været pinligt ikke at kunne komme ud i de til tider “mærkelige” stillinger Lotte viser os.Tværtimod understreger hun igen og igen, at man kun skal gå så langt man kan-det er det det drejer sig om.
Lotte tager hensyn til forskellige skavanker- og giver alternativer, hvis og når det er nødvendigt.
Det er selvforkælelse at deltage på Lottes hold.